Eksperter: Trumps straftold kan føre til boykot i Danmark

En boykot kan ramme af mange forskellige grunde. Hestekød i fryselasagnen, gammelt kød i frysedisken eller biler, der ikke er så grønne som lovet, kan få danskerne til at fare op i det røde felt og trække en streg i sandet. Men en boykot behøver ikke at være rettet mod en enkelt virksomhed med en skandale eller en penibel sag på nakken. Det kan også ramme et helt land af politiske årsager. Det risikerer USAs præsident, Donald Trump, potentielt at få at mærke fra nogle danske forbrugere snart. I hvert fald hvis man spørger to eksperter. Efter Trump i flere uger har varslet straftold mod en række lande, gjorde han i weekenden alvor af truslerne. Trump har bekræftet, at der vil blive indført en told på 25 procent over for både Canada og Mexico og ti procent over for kinesiske varer. Straftolden mod Mexico blev dog mandag eftermiddag sat på pause i en måned, oplyste Trump. Natten til mandag tog han imidlertid endnu et skridt og fortalte, at han planlægger »ret snart« at indføre told på varer fra lande i EU, herunder Danmark. Alt sammen ventes at få stor indflydelse på den globale økonomi og blive startskuddet til en handelskrig. Det kan dog også vise sig at få nogle danskere til at droppe aftensmaden på McDonald's eller købe en anden kaffe end den fra Starbucks. Det vurderer Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Sydbank. »En boykot kan også være politisk motiveret. I det her tilfælde fordi man er vred over Trumps toldpolitik. For eksempel boykotter nogle forbrugere appelsiner eller andre varer fra Israel, fordi de ikke er tilfredse med Israels politik. Det er et eksempel på en politisk boykot, hvor der ikke er noget galt med varerne, men med politikken,« siger hun. Det samme kan man »sagtens forestille sig i Danmark«, spår hun. Hun understreger dog, at der nok vil være tale om et fåtal af danskerne, og at en eventuel boykot nok vil vare i relativt kort tid. Jacob Dahl Rendtorff, der er professor i virksomhedsetik ved Roskilde Universitet, ser heller ikke en dansk boykot af amerikanske varer som usandsynlig efter udmeldingerne fra Donald Trump. Han mener dog hovedsageligt, at den vil komme fra folk, der i forvejen er kritiske over for Trump. Og det er langt de fleste i Danmark. Kun knap otte procent af danskerne ville have stemt på Trump ved det amerikanske valg, hvis de havde muligheden. Det viste en meningsmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau kort inden valget i november. »Via mediedækningen bliver forbrugerne opmærksomme på, hvad der er amerikanske, og hvad der er europæiske varer. På den måde tvinger det forbrugerne til at tage stilling. Og det er dem, som i forvejen er kritiske over for Trump, der vil kunne finde på at boykotte amerikanske varer,« siger Jacob Dahl Rendtorff. Han tilføjer, at synet på USA herhjemme ikke er blevet bedre af Donald Trumps trusler om Grønland. De første eksempler på boykot af amerikanske varer har man allerede set i Canada. Og skal man tro eksperterne, bliver de langtfra de sidste. Har aldrig følt sig mere antiamerikansk Canadierne har allerede svaret tilbage på Trumps straftold ved at boykotte amerikanske varer i stor stil, som Berlingske beskrev mandag. Amerikansk øl og spiritus er allerede blevet fjernet fra supermarkedshylderne i de canadiske delstater Ontario, Nova Scotia og British Columbia, og Ontarios premierminister, Doug Ford, har direkte beordret supermarkedskæden LCBO til at fjerne amerikansk øl, vin og spiritus fra deres hylder fra tirsdag. Ifølge Dough Ford sælger LCBO den slags varer for en milliard canadiske dollar – svarende til fem milliarder kroner – hvert år. Ude i butikkerne har nye skilte også fundet vej til hylderne. »Buy Canadian instead (Køb canadisk i stedet, red.)«, står der eksempelvis, og flere supermarkedskunder fortæller, at de fremover kun vil gå efter canadiske varer. »Jeg har aldrig følt mig mere antiamerikansk i mit liv,« siger Matthias Neill, der har dobbelt statsborgerskab i Canada og USA. Ann Lehmann Erichsen fra Sydbank påpeger dog, at der trods alt er stor forskel på Canada og Danmark i det her tilfælde. »Canada er naboland til USA, og derfor fylder det meget mere end her. Men man kan sagtens forestille sig, at en mindre gruppe i Danmark er vrede over det her og derfor politisk siger, de ikke vil spise på McDonald's mere. Men det er nok ikke så mange, der vil gøre alvor af det,« understreger hun. Statsledere vil svare hårdt igen Formålet med Donald Trumps told på forskellige lande er at tilskynde virksomheder til at producere deres varer lokalt i USA, så de ikke bliver ramt af tolden. Samtidig ønsker Trump at få flere af de amerikanske borgere til at købe varer produceret på hjemmemarkedet. Desuden har han også fortalt, at det sker i et forsøg på at mindske importen af det stærkt afhængighedsskabende opioid fentanyl. Omvendt bliver det sandsynligvis dyrere for amerikanske virksomheder at importere varer fra de toldpålagte lande. Det ventes at føre til, at det bliver tilsvarende dyrere for amerikanske borgere at købe disse varer. Donald Trumps træk ventes at påvirke den globale økonomi mange forskellige steder. I Europa har der mandag været fald i aktiekurserne mange steder. Især bilaktierne har stået for skud, hvilket går mest ud over Tyskland. Men også i det danske C25-indeks er der rødt over næsten hele linjen, og indekset faldt mandag med 1,7 procent. Kun ISS-aktien steg. Derudover har Canada lovet at svare igen med toldtariffer mod USA. Flere statsledere i EU har også reageret, herunder statsminister Mette Frederiksen (S). Ved et uformelt EU-topmøde i Bruxelles siger hun, at Europa »desværre er nødt til at give et meget robust modsvar«, hvis Donald Trump fører planerne mod EU ud i livet. »Når jeg siger desværre, så er det, fordi det kommer til at gå ud over helt almindelige mennesker – lønmodtagere, virksomheder i USA, Europa og Canada. Jeg er ikke tilhænger af handelskrig, faktisk det modsatte, nemlig at vi handler med hinanden,« siger Mette Frederiksen, der dog understreger, at man i så fald bliver nødt til at svare hårdt tilbage, ifølge TV 2. Hun uddyber ikke, hvordan det »robuste modsvar« kommer til at se ud. Det skal toplederne i EU nu diskutere videre i Bruxelles. Tesla-ejere er sure på Elon Musk Det er ikke kun i Canada, man har set utilfredshed hos forbrugerne, efter Donald Trump blev valgt som præsident. Fra nogle forbrugere er det også gået ud over Elon Musk, der undervejs i valgkampen har været en del af Trumps absolutte inderkreds og betragtes som en af hans tætteste allierede. Det har ført til, at flere Tesla-ejere verden over, herunder også i Danmark, har haft brug for at deklarere, at valget af bilmærke altså skal adskilles fra den politik og ideologi, bilmærkets ejer er tilhænger af. Da Elon Musk erklærede sin støtte til Donald Trump under valgkampen og gradvist rykkede tættere og tættere ind i den nu siddende præsidents inderkreds, blev et særligt klistermærke således sat til salg. »Jeg købte denne, før vi vidste, at Musk var skør,« lød teksten på det klistermærke, som flere Tesla-ejere købte og satte på deres biler for på den måde at tage afstand på den politik, brandet pludselig blev symbol på. Også den danske forfatter, tegner og filminstruktør Anders Morgenthaler var ude og tage kraftigt afstand fra Elon Musk, på trods af at han har kørt Tesla i 15 år og »elsker det«. Efter valgkampen satte han gang i produktionen af 1.700 klistermærker med teksten »Elon Sucks« og solgte ifølge ham selv hundredvis af dem til andre danske forbrugere. https://www.berlingske.dk/virksomheder/eksperter-trumps-straftold-kan-foere-til-boykot-i-danmark